Vil du være i god fysisk form, så kræver det også, at du er mentalt opsat. Hvis du vil have større ambitioner med din træning, så kan du følge disse 7 tips, som hjælper med at holde motivationen oppe.
Der er mange sundhedsfordele ved korrekt fysisk træning. Der er også mange forskellige træningsformer, hvorpå du kan træne, men fælles for alle er, at du kun bliver rigtig god, hvis det bliver gjort jævnligt. Det skal altså blive en del af dine daglige rutiner og vaner.
Her er nogle gode råd til, hvordan det bliver det.
Det kan være svært at holde kadencen på træningen over lange perioder. Hvis du følger disse tips, kan det hjælpe dig med at holde motivationen oppe, også når de hårde perioder kommer.
Desto mere specifik du er med dine mål, desto lettere bliver det at opfylde dem. Du skal både sætte nogle opnåelige mål, men de skal selvfølgelig også være ambitiøse, hvis de skal skabe succes.
Urealistiske mål kan være med til at dræbe motivationen, og derfor er dette ofte det første sted man starter, når man skal lave en god træningsplan til at blive mere fit.
Når du er styr på dine mål, skal du have en struktureret plan du kan følge. Den skal tage udgangspunkt i din målsætning. Det er selvfølgelig forskelligt, hvad man vil opnå, men man kan sjældent træne de samme muskler lige hårdt hver dag.
Her kan man opnå en masse fordele ved at dele sin træning op, så man træner noget forskelligt alt efter, hvad planlægningen siger.
Planen kan også hjælpe dig med at komme på rette spor, hvis du har “syndet” en weekend, og mister overblikket over din træning.
Ved at identificere ting og folk, som inspirere dig, kan du holde motivationen oppe. Det kan være sportsfolk som Ronaldo eller Michael Jordan, som man kan finde meget materiale om på internettet, hvor de træner og giver råd.
Det kan også være Charlotte Birkow, som prædiker en sund livsstil eller det kan være, at du har læst en god bog, hvor folk præsterer noget imponerende rent fysisk og mentalt.
Det behøver ikke altid at være den genre du selv træner, din inspirationskilder skal komme fra. Ofte kan du nå langt med at finde ud af, hvordan andre rollemodeller træner, spiser, sover og tænker.
Find eventuelt nogle gode bøger, videoer eller citater, som kan give ekstra inspiration til træningen.
Dette er ikke altid let. Den nemmeste måde at finde træningspartnere er næsten at melde sig til en sport, hvor træningen bliver lavet i hold. Lige meget hvad, så kan det dog være en god idé at bruge noget tid på at finde en god træningspartner.
En god træningspartner kan være essentielt for at holde motivationen oppe, og det kan også være en nøgle til at finde noget ekstra og sund konkurrence.
Følelsen af at have det rigtige udstyr kan virkelig påvirke motivationen positivt. Det gælder alt fra at have det rigtige tøj og sko, men også noget udstyr, som kan give din træning mere effekt.
Mange går i fitnesscenter ved siden af deres sport eller anden cardiotræning.
Man kan også købe noget træningsudstyr til hjemmet. Det kan hjælpe til, at man måske får smidt et ekstra træningspas ind om dagen, hvor man ikke behøver at tage hele turen til fitnesscentret eller klubben.
Der findes en masse udstyr og apps, som kan tracke ens træning. Det er alt fra, hvor langt man løber, til fedtprocent, skridttællere, puls, søvn og meget meget mere. Tracking af din træning kan være med til at holde motivationen oppe, og også en stor del af din målsætning.
Ligesom ved dine mål, er det en god idé at definere din tracking inden du begynder, så du tracker fra starten samt følge de rigtige målsætninger.
Strukturen i din træningsplan er utrolig vigtig, fordi noget der kan dræbe motivationen er, hvis man træner for hårdt. Sørg derfor for, at din træningsmængde er skræddersyet til din fysik, og ikke bliver presset for meget af eventuelle træningspartnere.
Er der styr på disse syv råd, samt fokus på sund kost, så er det bare med at komme i gang med træningen. Så burde motivationen være i top.