Mange nybagte fædre, og forældre i det hele taget, ser meget frem til den dag, hvor de for første gang kan tage deres barn med i en svømmehal. Dette kan nemlig være en rigtig god oplevelse for både forældre og barn, der også kan styrke båndet mellem de to. Men hvornår er det nu lige, man rent faktisk kan tage en baby med i svømmehal? Dette spørgsmål besvarer vi i denne artikel.
Hvornår må en baby komme i svømmehal? En baby kan faktisk allerede begynde at komme i svømmehallen fra det er cirka 2-3 måneder. Den bør dog ikke være i vandet meget længere end 10 minutter første gang. Herefter kan i stille og roligt forlænge tiden i vandet med barnet, i takt med at barnet bliver ældre.
Der er mange gode grunde til, at man bør benytte sig af de mange tilbud om babysvømning. For det første, så forstærker det barnets motoriske udvikling og balance. Herudover er det som nævnt tidligere også en rigtig god måde at knytte et tættere bånd til sit barn, hvilket især gælder for fædre.
Herudover kan det også styrke forældrenes evne til at afkode deres babys udtryk, da de for alvor kommer til udtryk i dette miljø.