For førstegangsfødende tager en fødsel omkring 12 timer, mens den for flergangsfødende tager mellem fire og otte timer. Selvom dette gennemsnit giver noget at gå ud fra, så er der enorm stor forskel fra kvinde til kvinde i forhold til, hvor lang tid en fødsel tager.
Hvor store er forskellene så? Der er eksempler på, at en fødsel blot har taget en time, mens der er andre, der har taget flere døgn. Læs mere om hvornår man kan sige, at en fødsel er gået i gang herunder.
Hvornår kan man så sige, at en fødsel er begyndt, hvis man skal tage tid på den og se, hvor lang tid den tager?
Fødslen begynder ved det, som man kalder for udvidningsperioden, hvor man begynder at mærke de første veer og/eller at vandet går. Det er her, at fødslen begynder. Det er dermed herfra, at man begynder at tage tid i forhold til, hvor længe en fødsel varer.
De fleste stopper tiden for, hvor lang tid en fødsel tager, når barnet er født. Det er nok også der, hvor fokus ofte bliver rettet på det nyfødte barn, men der er faktisk et lille efterspil - eller en efterbyrde, om man vil.
Fødslen stopper faktisk ikke ved, at babyen er kommet ud. Der er også en efterbyrdsperiode, hvor moderkagen bliver udstødt. Denne del af fødslen tager dog som regel kun omkring et kvarters tid.